gulvvarme/isolering/ svar nr 2771
gulvvarme/isolering/ svar nr 2771
Hej Jørgen/BDV
Tak for hurtigt og ordentligt svar ang.spørgsmål nr.2771.
Men man har jo et standpunkt til man tager et nyt.
Vi skrev at vi ikke ville hakke gulvene op fordi det blev for dyrt, men så skrev du om en løsning med trykfast isolering.
Vi har så fundet to firmaer sundolitt og Thermisol som laver gulvarme med trykfast isolering helt uden beton og strøer, men direkte på afrettet underlag, og som også er kapillarbrydende, det må da være den rigtige løsning for os?
Vi har nok set os lune på Sundolitt.
Jeg har imidlertid boret hul i klaplaget og konstateret, at klaplaget kun er 8 cm tykt, uden isolering og direkte på grus/stabilgrus, sikkert også uden armering.
Når det ikke er tykkere, og vi kan slippe for at støbe m.m. tror vi det ser overkommeligt ud både økonomisk men også selve arbejdet.
Jeg vil selv hakke gulvet op og grave ud, men afretning og udlægning af pladerm.m. regner vi med at få professionelle til.
Mine spørgsmål er så:
Ydremur er enstens med træskelet indvendig, indvendige vægge er træskelet med plader, disse hviler på klaplaget men er jo ikke bærende pga. gitterspær??
Hvis jeg skal hakke gulvet op , hvad så omkring væggene, skal jeg holde mig et stykke fra, skal de understøttes, må de trykfaste plader gå ind under væggene, hvordan gør jeg??
Har du erfaringer med Sundolitt og Thermisol og deres opbygninger, vil det måske fjedre for meget??
Hvilkent materiale er det bedste til underlag??
På forhånd tusinde tak for hjælpen
Venlig hilsen
Jesper Eskebjerg Davidsen.
nyborg
Besvaret af A/S BVD rådgivende ingeniørfirma
Hej Jesper
Det glæder mig, at du trods alt er gald for svaret.
Sundolitt g Thermisol er firmanavne og er ikke et udtryk for det produkt, de sælger. Begge firmaers produkter er baseret på polystyren og som sådan er de 2 produkter meget ens.
Jeg formoder, at træskellettet på ydervæggene er placeret på fundamentet, der - forhåbentlig - går 900mm ned under terræn. Så ydermurene formoder jeg, er uden problemer.
Jeg ville ikke lade mine indvendige vægge stå på polystyren. Når du graver ud, kan du grave 1m ud på langs af fundamentet ad gangen og lægge en lecablok. Da starter med at grave 1 m ud til den rigtige dybde, lægge 30-60mm beton som du så sætter den første række Leca i. Skal der bruges mere end en blok, der er 200mm høj, murer du efterfølgende den næste blok på. Det lyder voldsomt, men i praksis er dette ikke så slemt.
Jeg har lavet et gulv hjemme (egne erfaringer er altid gode) hvor jeg har gravet ud, rettet af med grus, lagt 300mm polystyren, en plastmembran, 21mm krydsfinér og en tynd gulvbelægning. Blandt andet står der et køleskab på dette gulv og det bevæger sig absolut ikke. SÅ jeg er ikke bange for stivheden i polystyrenen, men indervæggene skal stå der i mange år, så dem vil jeg have funderet solidt.
Sundolit og Thermisol er principelt det samme. Vi har foreskrevet Sundolit flere gange med godt resultat, men kunne lige så godt have foreskrevet Thermisol. Jeg mener ikke, at der er teknisk forskel på produkterne.
Jeg håber, t ovenstående er svar nok. Ellers er du velkommen til at kontakte mig igen.
Med venlig hilsen
a/s BVD rådgivende ingeniørfirma
Jørgen STuart
33 23 01 61
---
10 forrige spørgsmål på gratisbyggetilbud.dk:
utætte vindue
gulve-isolering
Gulvafslibning og hvidlakering
Jordvarme - Ca. pris på dette ?
Understrygning af tegltag
Hulmursissolering
Udgravning af kælder
lejlighedsammenlægning
Trægulve i Køkken?
sivebrønd









