gulve-isolering

gulve-isolering
Modtag gratis rådgivning på gratisbyggetilbud.dk
gulve-isolering
hej.
vi er ved at renovere vores hus fra 1972.
vi er begyndt på stuen, hvor vi kunne tænke os at få lagt træplader med fræste spor til varmeslanger for at få varme i gulvet og derefter 15mm trægulv.
derfor har vi taget gulvpladerne op for at se hvad der er under gulvet.
gulvet er opbygget med et beton klaplag(sikkert uden isolering) derpå ligger der en plastfolie og oven på den radiatorrør og strøer (50mm x 50mm) som er opklodset med ca 450mm mellemrum.
ca midt i huset og i hele husets længde er der en kanal hvor der ikke er støbt og hvor bunden er grus, idenne kanal løber varmerørerne til radiatorene hvor de fordeler sig ud fra, kanalen er 200mm dyb og 400mm bred.

spørgsmål:
1.
der lå 50mm isolering mellem strøerne, der er plads til ialt 100mm, må vi isolere op til strøens overkant, også hvis der kommer plader med gulvvarme ovenpå?
2.
kan man efterisolere kanalen hvor rørerne løber, der lå kun 50mm, der er jo ca 400mm og gøre godt med?
3.
findes der noget tyndt folie som kan lægges under varmegulv/gulplader som sender varmen opad eventuelt isolere?

og er der ellers noget vi kan gøre?

ps.
vi har ikke tænkt os at at hakke gulvet op i hele huset(200m2), da det bliver for dyrt.

beklager den lange mail, men vi har gode erfaringer med jer fra tidligere.

med venlig hilsen

jesper eskebjerg davidsen



nyborg

Besvaret af A/S BVD rådgivende ingeniørfirma
Hej Jeper

Tak for din mail.

Du skriver afslutningsvis, at du ikke vil hakke hele gulvet op, fordi det bliver for dyrt.

Men hvis ikke gulvet er godt isoleret, kommer du til at betale det samme beløb i varme. Så det er ikke et spørgsmål om at spare penge. Kun om at betale udgiften på en anden måde.

Herudover strider det imod Bygningsreglementet at udføre gulvvarme uden tilstrækkelig isolering. Så hvis I en dag skal sælge huset, risikerer I, at den manglende solering trækker ned på salgsprisen.

Når gulvet ikke er isoleret i henhold til de forudsætninger, leverandøren foreskriver, vil I formentlig ikke få varme nok. I skal jo opvarme en del af jorden under huset, inden I får varme op i bygningen. Så på kolde dage kan det være et problem at få varme nok. I kan få mere varme ved at skrue op for temperaturen, men så kan gulvet være meget ubehageligt at gå på.

Når ale disse sure opstød er sagt, er svarene på jeres spørgsmål følgende:

1.
Jeg ville nok fjerne strøene og i stedet lægge trykfast isolering. Ovenpå det vil jeg placere en mebran (plastik) gulvkrydsfiner og varmefordelingsplader, så I for en god foredling af varmen. Herpå kan I så lægge jeres gulv.

Ovenstående opbygning er ikke en præcis beskrivelse og I skal finde leverandørens anvisning for at sikre jer, at I opbygger gulvet korrekt.

I får en bedre varmeisolering og har bedre mulighed for at styre membranen, så den dækker gulvet 100%. Når der ikke er isoleret under gulvet, er der meget stor risiko for kondens i konstruktionen. Men denne isolering lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet.

2.
Rørene bør isoleres med røisolering. Men herudvoer kan I godt isolere hele kanalen.

3.
For at opnå en refleksion, skal der være et luftrum på mindst 50mm over folien. Ellers sker der ingen reffleksion. Herudover er refleksionen lille og vil ikke give nogen nævneværdig besparelse.

Der har i de sidste 5-8 år været et proukt på markedet, der angiver at 10mm at dette materiale svarer til 200mm mineraluld. Ministeriet har undersøgt produktet og konkluderet, at det ikke har den påståede isoleringsevne. 10mm at dette produkt svarer til 10mm mineraluld og ministeriet advarer direkte mod at bruge det.

Svaret er således nej, der findes ikke en anden måde end at grave op for at opnå den optimale isoleringsevne.

Jeg beklager alle de sure opstød og negative svar, men I vil vel gerne have et ordentlig svar.

Det er min holdning, at hvis I ikke ønsker at isolere gulvet med 300mm mineraluld eller tilsvarende, skal I beholde jeres radiatoranlæg.

I er velkomne til at kontakte mig, hvis I har bemærkninger til ovenstående.

Med venlig hilsen
a/s BVD rådgivende ingeniørfirma


Jørgen STuart

---

10 forrige spørgsmål på gratisbyggetilbud.dk:

Gulvafslibning og hvidlakering
Jordvarme - Ca. pris på dette ?
Understrygning af tegltag
Hulmursissolering
Udgravning af kælder
lejlighedsammenlægning
Trægulve i Køkken?
sivebrønd
Veedr. hulmursisolering
Udgravning af kælder