Ventil/lukkemekanisme til faldstamme

Ventil/lukkemekanisme til faldstamme
Modtag gratis rådgivning på gratisbyggetilbud.dk
Ventil/lukkemekanisme til faldstamme
Jeg bor i en lejlighed i København, hvor jeg lige har lavet en privat tagterrasse. Ude i siden af terrassen under dækket er der placeret toppen af en faldstamme som hører til hele den ene side af opgangen. Den stikker 30 cm. op fra taget og er jo til for at der kan trækkes luft ned når folk trækker ud i wc-et.

Jeg fik fortalt fra min tømrer som byggede terrassen, at man kan få en ventil/lukkemekanisme som sørger for at der kan komme luft ned i faldstammen, men ikke op fra faldstammen. Så når den ikke bruges vil den blive lukket af, og dermed ikke stå og afgiv lugte.

Kender I til dette? I ¨så fald, kan I hjælpe mig med at fortælle hvad det er for en ting, hvordan den virker og om der er en vis form for velligeholdelse ved den. Samt anbefaling på mærke eller forhandler.

Håber at høre fra jer.

Mvh
Lars

København K

Besvaret af A/S BVD rådgivende ingeniørfirma
Hej Lars

Tak for din mail.

Den mekanisme, du taler om, hedder en vakuumventil.

Når der ledes en stor mængde vand ned gennem faldstammen - eksempelvis når der trækkes ud på et toilet, opstår der undertryk (vakuum) bag vandet. Man risikerer derfor, at vandlåse suges tomme for vand hvilket vil give ganske betydelige lugtgener i lejlighederne.

I mange år har man ført faldstammerne over tag, så der er en åben forbindelse til det fri, så der ikke opstr et undertryk i faldstammerne, da undertrykket erstattes af luft udefra. Men når en faldstameudluftning står tæt på et vindue eller på en tagterrasse, vilden dårlige lugt fra faldstammen genere de personer, der er omkring udluftningen.

Der er så udviklet en vakuumventil, der udligner undertrykkene ved at en ventil åbner, når der opstår et undertryk. Når der ikke er undertryk er ventilen lukket. Da der kun er åben forbindelse i forbindelse med undertryk, vil der ikke slippe dårlig lugt ud gennem ventilen.

Jeg har oplevet vakuumventiler, der ikke virker, men generelt er der ingen problemer med dem. Der er ingen vedligeholdelse, men er der skader på ventilen, skal den udskiftes. Det sker som sagt kun sjældent og som regel i forbindelse med påførte skader.

Jeg har ikke et bestemt mærke jeg kan anbefale. Den skal monteres af en autoriseret blikkenslager og jeg ville lade ham bestemme mærket.

Jeg håber, at ovenstående er en tilfredsstilende besvarelse af din henvendelse og imødeser gerne dine eventuelle bemærkninger.

Med venlig hilsen
a/s BVD rådgvende ingeniørfirma


Jørgen Stuart

Mobil 40 25 01 91
Mail bvd@bvd.dk

---

10 forrige spørgsmål på gratisbyggetilbud.dk:

fugt i bondehus
Utæt tereasse på garage
fugt
vindpres
Fjerne en mur / gitterspær
Udskiftning af dør i bærendevæg
hvem skal betale
Fugt i kældervæg
Skøn over pris for tilbygning
gulvvarme