lejlighedsammenlægning
lejlighedsammenlægning
Vi overvejer at købe nabolejligheden med henblik på sammenlægning. Vi har imidlertid behov for at få et slag på tasken i forhold til pris på en sammenlægnig, inden vi træffer beslutningen.
Det drejer sig om sammenlægning af to lejligheder på hver 66 kvadramter på Frederiksberg. Vi forestiller os en løsning, hvor vægge og værelsesindeling i den ene lejlighed stort set bevares, mens den anden lejlighed bliver et stort rum med stue og køkken-alrum ud i et.
Det "overskydende køkken" omdannes til badeværelse.
Den fysiske sammenlægning af lejlighederne sker på tværs af de nuværende badeværelser, som altså nedlægges.
Vi har brug for en entreprenør til at stå for hele byggeriet og arkitektbistand til at komme med et forslag til ruminddeling.
Vi skal have lagt gulve ovenpå de eksisterende plankegulve og malet/tapetseret. Endelig skal vi have udskiftet døre og paneler i lejlighederne.
Kan i - baseret på jeres erfaring - hjælpe med et slag på tasken i forhold til hvad sådan en opgave kan koste?
Vh Mette
frederiksberg
Besvaret af 4 Arkitekter ApS
Hej Mette
Det er selvfølgelig lidt svært at være præcis på et økonomisk overslag når vi ikke kender de faktiske forhold på stedet. Men vi kan oplyse dig nogle generelle erfaringspriser.
Nedrivning og nye dørhuller koster omkring kr. 50.000,-
Et nyt badeværelse koster omkring kr. 100.000,-
Et nyt køkken koster kr. 40.000,- / kr. 120.000,-
Nye gulve på eksist. koster kr. 250,- / kr. 550,- pr m2
Nye indv. døre koster kr. 1.500,- / kr. 5.000,- stk.
Maling af vægge og lofter på 125 m2 vil koste kr. 35.000,- / 60.000,-
Arkitektrådgivning koster omkring kr. 7.000,- for et skitseprojekt, ca. kr. 10.000,- for en ansøgning om byggetilladelse samt ca. 15.000,- for arbejdstegninger og arbejds- og materialebeskrivelse.
Alle priser er excl. moms og baseret på et skøn men jeg håber de alligevel kan hjælpe jer videre i jeres beslutning om køb af nabolejligheden.
Med venlig hilse
Klaus Maar
4arkitekter
Øster Søgade 22
1357 København K
Tlf: 24478371
---
10 forrige spørgsmål på gratisbyggetilbud.dk:
Trægulve i Køkken?
sivebrønd
Veedr. hulmursisolering
Udgravning af kælder
Min sikkerhed ved en anfordringsgaranti
Ventilation / fugt på loftet.
Lidt rejsning på taget
Kan det lade sig gøre???
delvis nedrivning af indvendig væg
Underlag til indkørsel.









