Mus

Mus
MUS I HUS
De fleste mus lever i det fri året rundt, men fra midten af august, når kornet er høstet, begynder husmusen og halsbåndmusen at søge ind i husene. Mus kan komme ind overalt - en åbning på 7 mm er nok, og man skal ikke undre sig, hvis der er mus på loftet, for de er dygtige til at klatre - selv på lodrette flader. En muserede er på størrelse med en tennisbold. Musene bygger reder i isoleringsmaterialer i hulmure, på lofter, under gulve og i kældre - gerne hvor der opbevares madvarer, frø, korn og foderstoffer. Husmus og halsbåndsmus foretrækker frø- og kornprodukter, men er stort set altædende.
MUS KAN VÆRE ÅRSAG TIL BRAND
Mus gnaver i alt, hvad de kommer i nærheden af - lige fra sæbe og stearinlys til gardiner, møbler og træværk. Og de små gnavere har specielt appetit på isoleringen om de elektriske ledninger, og det kan være årsag til kortslutning - og i værste fald brand.
MUS ER EN HYGIEJNERISIKO
Mus afmærker deres territorium med urin, efterlader ekskrementer overalt og søger føde i skraldespande og på lossepladser - og de kan herfra overføre smitte/sygdomme til mennesker og dyr. Der er en hygiejnerisiko ved at have - mus i hus, i vuggestuer, børnehaver, skoler, plejehjem, køkkener og kantiner.
HUSMUS ELLER MARKMUS?
Det kan være svært at se forskel på de forskellige musearter og mange forveksler f.eks. halsbåndsmusen med rotter.
FOREBYGGELSE
Mus kan komme ind overalt, for de fleste bygninger har svagheder i konstruktion og materialer, som det kan være vanskeligt og dyrt at finde og udbedre, så der er lukket for mus.
GODE RÅD
Luk altid kældervinduer Sørg for, at ruder er intakte Sørg for, at der er fintmaskede net i ventilationsåbninger Sørg for, at der er lukket omkring rørgennemføringer Undgå bevoksning langs bygninger Indendørs bekæmpes musene med smækfælder eller fælder, hvor musene fanges levende. Brug af gift giver lugtgener, når musene lægger sig til at dø på utilgængelige steder.
GØR-DET-SELV
Du har fået mus ind i huset. Hvordan du undgår denne situation kan du læse om længere oppe på siden. Selve bekæmpelsen af mus er ikke så vanskelig, hvis blot du følger nogle få, simple råd. Køb 4-5 smækfælder i god kvalitet og forsøg med lidt forskellig madding - rosiner, kiks eller pølse.
BRUG GERNE MASSER AF FÆLDER
Opsæt fælderne, hvor du har set musene. Hvis der er et musehul, så opstil en fælde lige udenfor, så musen ikke kan undgå at komme i kontakt med fældens trædeplade. Mus foretrækker at gå langs væggene, så det er også dér, du skal opsætte fælderne. Tilse og tøm fælderne dagligt, så får du hurtigt klaret dit museproblem.
MEN IKKE GIFT
Undgå at bruge musegift når du bekæmper mus indendøre. Musen lægger sig helt sikkert til at dø et sted, hvor du ikke kan få fat i liget - og døde mus lugter. Det er en skrøne, at der findes gifte, som får musene til at tørre ind. Skadedyrsbekæmpelse kræver ofte ekspertviden.
Relaterede sider:
duebekæmpelse
myresikring
borebiller
rottebekæmpelse
skadedyrsbekæmpelse
muldvarpe
murbier
hvepse
fluer
mår
Insektnet









