Murbier
Murbier
MURBIER
Murbier (Colletes daviesanus) er almindelige insekter, hvis naturlige levested er kalk- eller lerskrænter. Men murbier kan også grave deres gange i svag kalkmørtel, og de angriber gerne solvendte, lune murflader. Murbierne graver udelukkende deres gange i mørtlen og går ikke ind i større huller eller i hulmure. I langt de fleste tilfælde er den reelle skade ikke alvorlig, men blot tilstedeværelsen af murbier kan skabe problemer mellem køber og sælger eller mellem husejer og forsikringsselskab. I forsikringsmæssig henseende må bekæmpelse af beskedne angreb betragtes som almindelig vedligeholdelse. Foretages der ikke forebyggende vedligeholdelse eller bekæmpelse, kan murbiangreb i værste fald foranledige nedfald af bygningsdele, eksempelvis er skorstenspiber særligt udsatte. Ligeledes kan angrebet smitte nabohuse. Murbierne har fået deres danske navn, fordi de ofte arbejder i fuger mellem mursten. De hører til de såkaldte enlige bier, d.v.s. de danner ikke samfund som honningbierne, men optræder ofte kolonivis. I sommertiden (juni til august) kan man se murbier i arbejde. Det er ret små bier, 7-9 mm lange, gråsorte og med hvidlige ringe omkring bagkroppen. Hver enkelt murbihun bygger sin egen rede og samler selv føde til sine larver. Murbierne graver vandrette cylindriske gange i mørtlen med en diameter på 5-6 mm. Størsteparten af hullerne kan konstateres i de vandrette fuger (lejefuger). Efterhånden som murbien har gravet sine gange, fores disse med et silkepapiragtigt sekret. I forlængelse af hinanden bygges 2-8 ca. 1 cm lange celler. Disse fyldes med blomsterstøv og nektar. Heri lægger murbien et æg og lukker cellen med låg. De udklækkede larver lever af den oplagrede føde og overvintrer i cellen. Næste forår forpupper larverne sig og forvandler sig til voksne bier, som kommer frem i løbet af sommeren. Murbier kan stikke, men er meget lidt aggressive.
BEKÆMPELSE
Uden for biernes flyvetid kan bierne bekæmpes ved at udkradse den løse mørtel, eventuelle murbiceller, larver m.v., hvorefter der fuges med en stærk, cementholdig mørtel. Hvis der derimod er livlig aktivitet af bier (flyvetid juni-august), bør der, før reparationsarbejdet iværksættes, foretages en sprøjtebehandling af de angrebne muroverflader. Hvis reparationsarbejdet ikke ønskes iværksat, men bierne ønskes bekæmpet, vil det mest hensigtsmæssige tidspunkt for en sprøjtebehandling være, når de første bier kommer frem i juni måned. Man kan dog ikke forvente, at sprøjtebehandlingen også virker forebyggende de kommende år, for den svage mørtel vil stadigvæk være lige indbydende overfor murbier fra andre huse i nærheden.
MURERBIER
Murerbierne (slægten Osmia) hører som navnet antyder, til de bier, der murer deres rede af ler. De må ikke forveksles med mur-bien (Colletes daviesanus). Murerbier kan som andre bier stikke, men de er meget lidt aggressive. De er såkaldte enlige bier, hvilket vil sige, at hver enkelt hun anlægger sin egen rede og selv samler føde og lægger æg. Murerbierne kommer normalt frem om foråret allerede i april/maj måned. Reden kan anbringes forskellige steder. I naturen vil det f.eks. være i lerskrænter eller i gamle træstubbe. De bygger imidlertid også ofte i huse i tilfældige, egnede huller, eksempelvis i bræddebeklædning, i murværket eller i nøglehuller. I sjældnere tilfælde kan man finde de små ler-reder i stuerne, i møbler eller mellem bøgerne i reolen, hvis der til stadighed er fri adgang fra haven. Murerbierne udnytter altså allerede eksisterende huller, de ødelægger ikke noget, gør tværtimod en del nytte ved at bestøve frugttræer og buske, og der er derfor normalt ingen grund til at bekæmpe dem.
BEKÆMPELSE
Hvis murerbier (eller de nært beslægtede jordbier) ønskes bekæmpet, – fordi de har etableret bo(er) på uhensigtsmæssige steder, f.eks. hvor børn færdes, kan de bekæmpes enten med pudder eller med en sprøjtebehandling af området med indflyvningshuller.
Relaterede sider:
duebekæmpelse
myresikring
borebiller
rottebekæmpelse
skadedyrsbekæmpelse
mus
muldvarpe
hvepse
fluer
mår
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
