Håndværkere i Aabenraa

Erhvervsliv i Aabenraa
Aabenraa har været administrativt center for Sønderjyllands Amt siden 1970, der nu er en del af den nye Region Syddanmark. Erhvervsmæssigt er byen blandt andet kendt som hovedsædet for Danmarks fjerdestørste bank, Sydbank, men også inden for andre erhverv opleves en god vækst og tro på fremtiden.
En af Aabenraas hæderkronede virksomheder inden for byggeriet er P. Jacobsen og Søn, der blev grundlagt helt tilbage i 1932. De udfører alle tænkelige opgaver inden for murerfaget samt jordarbejde, betonarbejde og kloakarbejde. Men Aabenraa-firmaet kan også løse specialopgaver, hvor gamle håndværksmæssige færdigheder kombineres med anvendelse af moderne teknologier. I Aabenraa finder man også den lokale afdeling af koncernen MT Højgaard, der ofte i samarbejde med lokale håndværksmestre forestår alle typer byggeprojekter. Virksomheden har stået for mange prestigeprojekter i Danmark, og eksempelvis kan nævnes udviklingsparken Danfoss Universe på Nordals, hvor virksomheden havde hovedentreprisen.
Håndværksmestre og private åbenråere kan tage en tur hen til den lokale tømmerhandel Cimbria Tømmerhandel A/S, hvis rødder kan spores helt tilbage til 1878, når beholdningen af byggevarer, værktøj, VVS-artikler og lignende skal fyldes op.
Om Aabenraa
Aabenraa er en både spændende og aktiv by med en central og særdeles smuk placering, omkranset af bakkede skovområder og med et storslået panorama over fjorden. I Aabenraa lægger man vægt på, at byens gamle miljø naturligt skal sameksistere med den moderne udvikling. Særligt er Aabenraas gamle bydele med toppede brosten og gamle velbevarede huse et besøg værd.
|
|







