Belægning

Belægning
Belægning forbindes normalt med belægning af indkørsel, havegange, terrasser og andre udendørs arealer, men belægning kan også dække over indendørs arealer som badeværelsesgulve eller køkkengulve. Et godt argument for at bruge en professionel brolægger når du skal have ny belægning er at en brolægger eller havearkitekt har erfaring og kan vurdere hvor meget der skal laves af stabiliserende arbejde, med f.eks. påfyldning af grus m.v.
Belægning af indkørsel
Til belægning af indkørsel er det mest almindelige materialevalg fliser eller sten. Mange vælger selv at lave belægning af indkørslen men der er flere og flere som vælger en professionel brolægger til at lave belægningen i indkørslen. Hvorvidt man vælger at hyre en brolægger afhænger i mange tilfælde af materialevalget. Det er et stort arbejde at lægge SF sten, bornholmsk granit o.lign. mens det ikke kræver det store at sprede en bunke perlegrus, få først forarbejdet er gjort.
Materialer til belægning af udearealer
Nedenfor finder du en liste over forskellige typer materialer, som normalt anvendes til belægning af indkørsler, gårdspladser, havegange og terrasser.
- SF sten
- Cement fliser
- Bondesten
- Herregårdssten (Holmegårdssten)
- Hollændersten
- Rådhussten
- Perlegrus (Perlesten)
- Brosten
- Mosaiksten
- Granit
- Natursten
Hvis du er i tvivl om hvilken type belægning du skal anvende, eller vil have forslag til belægningstyper, kan du med fordel henvende dig til en havearkitekt eller en landskabsarkitekt. Generelt siger man at danske haver typisk bruger beton eller cement og kampesten, mens f.eks. japanske haver ofte benytter granit. Så længe du synes det ser godt ud, er det dog kun fantasien som sætter grænsen for hvilken type belægning man bruger hvor.
Belægning af terrasse og havegange
En havearkitekt kan også hjælpe med at planlægge haven, terrassen og gangarealer. Materialerne vil oftest være de samme som nævnt ovenfor, dog med en hovedvægt på natursten, granit og kampesten, som ikke egner sig til f.eks. belægning af indkørsel. Afhængigt af hvilken type have du har eller ønsker vælges materialer til belægning. Hvis der vælges flere forskellige typer belægning er det vigtigt at disse harmonerer og fremstår i ens stil.
Mønstre i belægning
SF sten er kendt for både at være yderst stabile og samtidig kan de lægges i forskellige mønstre. Det samme gælder for brosten, rådhussten og andre typer sten. Har man valgt fliser som belægning kan variationerne ofte laves med ”fyld” mellem fliserne, således at der opstår mønstre. Hvis man ikke har erfaring i belægning, kan det anbefales at man hyrer en brolægger, som både kan sørge for stabilitet og design når belægningen skal lægges i mønstre.
Indendørs belægning
Indendørs belægning er oftest belægning i badeværelse, køkken eller bryggers og de typiske materialer er fliser eller klinker. Er der tale om trægulve eller støbte gulve skal du have fat i en gulvlægger eller en murer. Det er ofte også en murer som udfører belægning af indendørsarealer.
Tilbud på belægning
Her på gratisbyggetilbud.dk kan du indsende en beskrivelse af din belægningsopgave, hvorefter du modtager tilbud på belægning fra 3 forskellige håndværkere, derved sparer du arbejde og er sikret 3 tilbud på belægning.
Relaterede sider:
brolægning
belægningssten
gårdrenovering
brolægger
indkørsel
terrasse
gårdanlæg









