Tilbygning

Når du planlægger at konstruere en tilbygning til en eksisterende bebyggelse, er det vigtigt, at du først og fremmest sikrer dig følgende:
- Din tilbygning overholder de regler, der står anført i byggeloven og planloven.
- Din tilbygning opfylder gældende bygningsreglementer for henholdsvis etageboliger, erhverv, enfamiliehuse og rækkehuse. Bygningsreglementerne er udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Som nævnt gælder en række regler, når du ønsker at bygge en tilbygning til dit hus, landsted eller anden form for bygning. Derfor er det vigtigt, at du altid tager kontakt til dine lokale myndigheder hos kommunen, inden at du starter projektet med konstruktion af en ny tilbygning.
Inden projektet med en tilbygning begynder
Afhængig af omfanget af projektet med en ny tilbygning og dit erfaringsniveau for dette, kan du vælge at gennemføre projektet enten ved at benytte en entreprenør eller selv stå for entreprisen, hvor du altså skal sørge for de nødvendige tilladelser og indhentning af tilbud fra arkitekter og håndværkere.
Ved mere komplicerede opgaver er det klart en fordel at få en entreprenør til at tage ansvaret for konstruktionen af den nye tilbygning. Entreprenører har erfaring med de lovmæssige krav og kan samtidig sørge for at sammensætte en projektgruppe bestående af de håndværkere, der har mest erfaring med lige netop din type tilbygning.
Hvis du selv står for den nye tilbygning
Hvis du vælger at være din egen "entreprenør", bør du overveje følgende råd i forbindelse med projektet, således at du bedst sikrer, at du bliver tilfreds med din nye tilbygning:
- De nødvendige tilladelser skal indhentes fra din lokale kommune.
- Overvej at få en arkitekt til at hjælpe med tegningen af din tilbygning, således at du sikrer dig, at tilbygningen opfylder de gældende regler.
- Indhent tilbud fra de håndværkere, som skal udføre arbejdet med den nye tilbygning. Her kan det være en fordel at indhente flere tilbud, så du får et sammenligningsgrundlag.
Hvilke håndværkere skal jeg bruge ved tilbygning?
Valg af håndværkere afhænger naturligvis af, hvilke slags tilbygning du skal have opført. Her følger en kort oversigt over, hvad de forskellige håndværkere har af primære arbejdsområder:
- Elektriker - alle former for el-installationer. Bemærk, at det kan være lovpligtigt at visse installationer udføres af en autoriseret elektriker.
- Murer - arbejde med fundament, mure og vægge.
- Snedker - finere træarbejde m.v.
- Tømrer – arbejde med tagkonstruktioner, plankeværk og andet træarbejde.
- VVS-installatør – arbejde med rør- og sanitetsinstallation. Vær opmærksom på, at nogle VVS-opgaver skal udføres af en autoriseret VVS-installatør.
De omtalte håndværkere kan også hjælpe med indkøb af materialer til din tilbygning, og ved at overlade denne del til en håndværker, kan du være sikker på, at materialerne opfylder eventuelle lovmæssige krav vedrørende energi og brandsikring.
Går du med planer om en tilbygning?
Hvis du har planer om at forbedre din bolig med en ny tilbygning, som for eksempel en ny carport eller terrasse, står Gratisbyggetilbud.dk klar med råd og vejledning om projektet. Vi kan også være behjælpelige med indhentelse af tilbud til din nye tilbygning.










