Nybyggeri


Indsend opgave på gratisbyggetilbud.dk

Inden du starter dit nybyggeri er der en række formelle ting som skal være i orden. Det første du skal gøre er at henvende dig til din kommune, hvor du skal søge om tilladelse til at bygge. Det er vigtigt at du fra starten planlægger dit nybyggeri sådan at det overholder de krav der stilles i byggeloven eller planloven samt de to bygningsreglementer:


Bygningsreglement 2008 der gælder for enfamiliehuse og rækkehuse samt etageboliger og erhverv.


Nybyggeri skal desuden overholde en række energibestemmelser ligesom grunden selvfølgelig skal være byggemodnet (kloakering m.v.). Sidst men ikke mindst skal kravene i lokalplanerne også være opfyldt.


Som nævnt ovenfor er der en række lovmæssige krav til nybyggeri. Disse er afhængige af hvilken type nybyggeri der er tale om, skal du bygge nyt parcelhus gælder nogle regler, skal du blot bygge en udestue eller en carport gælder andre krav. Det er vigtigt at du kontakter din kommune og får en liste over de lovkrav som skal opfyldes.


Professionel hjælp til nybyggeri


Groft sagt findes der to måder at lave nybyggeri på, enten en totalentreprise, hvor entreprenøren står for alle detaljer, eller en entreprise hvor man selv står for at indhente tilbud fra arkitekter, håndværkere og andre involverede.


Totalentreprise


Totalentreprise er det letteste for bygherren (dig), entreprenøren sørger for de nødvendige tilladelser, indhenter tilbud fra håndværkere som murer, tømrer, glarmester, elektriker og vvs installatør. Entreprenøren kan tilbyde bygherren, et færdigtegnet typehus eller der kan udfærdiges tegning over nybyggeriet hos en arkitekt. Da entreprenøren står for alle detaljer i nybyggeri baseret på en totalentreprise springer vi hurtigt videre til nybyggeri hvor du selv står for at få huset tegnet og bygget.


”Gør det selv” nybyggeri


Når du starter på et nybyggeri er der mange ting at huske, vi har lavet en lille huskeseddel over de ting som skal være på plads i forbindelse med et nybyggeri:



  • Indhent de nødvendige tilladelser fra din kommune (se ovenfor)

  • Indhent tilbud fra en arkitekt. Hvis du selv vil tegne dit nybyggeri er det stadig en god idé at få en arkitekt til at gennemse tegningen så du er sikker på at planen er praktisk gennemførlig og at nybyggeriet opfylder alle lovkrav.

  • Indhent tilbud fra relevante håndværkere. Mange håndværkere har et netværk af andre håndværkere som de stoler på, hyrer du derfor en murer vil denne oftest kunne anbefale en tømrer, elektriker eller vvs installatør.

  • Vælger du selv at indhente tilbud fra håndværkere skal du bruge følgende håndværkere:

  • Murer (til fundament, mure og vægge)

  • Tømrer (til tagkonstruktion og andet træværk)

  • Elektriker (til el-installationer, som skal godkendes af myndighederne)

  • VVS firma (til alle rør og sanitetsinstallationer, som skal godkendes af myndighederne)


Materialer til nybyggeri


De håndværkere du hyrer til dit nybyggeri har ofte aftaler med leverandører af byggematerialer, som gør at de kan købe materialerne til en bedre pris end den du selv kan få i et byggemarked eller en trælast. Derfor er det absolut værd at overveje at få håndværkeren til at skaffe de mursten, rør, spær, ledninger og hvad der ellers skal bruges til nybyggeriet.


Vælger du selv at skaffe byggematerialer er det vigtigt at du sikrer dig at alle materialer er godkendt af myndigheder og lever op til kravene om f.eks. energimærkning og brandsikring.


De forskellige faser i et nybyggeri



  • Der laves en arkitekttegning over nybyggeriet, herunder også om der skal benyttes jordvarme.

  • Alle tilladelser indhentes og godkendes af kommune og tilsynsmyndigheder

  • Grunden byggemodnes (hvis den ikke allerede er blevet det)

  • Fundamentet støbes og det grundlæggende VVS arbejde udføres (rørføring m.v.)

  • Mure og vægge opføres, pudses og klargøres. I denne fase involveres også en elektriker til de kommende elinstallationer samt VVS installatør til skjult rørføring.

  • Tagkonstruktionen udføres og taget lægges.

  • Isætning af vinduer og døre.

  • Indvendig klargøring – gulvlægning, tapetsering og indvendig maling, opsætning af stikkontakter, vandhaner, toiletter m.v.


Flere af ovenstående faser overlapper hinanden, så en god koordination mellem de forskellige håndværkere er nødvendig for et godt resultat.


Når selve nybyggeriet står klar skal der etableres belægning og have.


Indsend opgave på gratisbyggetilbud.dk