Belægning


Indsend opgave på gratisbyggetilbud.dk

Belægning er en af de store opgaver, der skal udføres i forbindelse med nybyggeri eller eventuelt renovering af et eksisterende byggeri. Der er en lang række krav til en god belægning, som vi vil belyse lidt nærmere herunder.


Hvilke typer belægning kan man vælge imellem?


Der findes et bredt udvalg af belægningstyper, som man kan vælge imellem, når der skal lægges ny belægning på enten adgangsveje, stier, gårdspladser, havearealer, terrasser indkørsler og lignende. Der findes for eksempel følgende typer af belægning, der hver især er velegnede til forskellige belægningsopgaver:


  • Asfalt

  • Betonfliser

  • Brosten

  • Chaussésten

  • Natursten

  • Fast grus

  • Perlegrus


Ved valg af belægning skal der blandt andet lægges vægt på faktorer som overfladens hårdhed, skridsikkerhed (også i vådt vejr), genspejlinger i belægningen, overfladens beskaffenhed i forhold til afvanding, modstandsdygtighed over for slid, solens påvirkning og patinering. Herudover skal der naturligvis også tænkes i retning af æstetik og harmoni med omgivelserne. Det vil for eksempel ikke nødvendigvis være en optimal løsning at vælge en belægning som asfalt til familiens nye haveterrasse.


Dansk Standard påpeger, at belægningens bæreevne og overfladehårdhed skal være tilstrækkelig til at modvirke hjuls, stokkes og fodtøjs nedsynkning og samtidig skal en belægning sikre en lav rulle- og gangmodstand. Herudover skal en belægning have en friktion og overfladeruhed, der modvirker, at fodtøj og stokke glider både i vådt føre og ved mindre perfekt renholdelse af belægningen.


Hvem kan hjælpe med belægning?


Arbejde med belægning udføres typisk af entreprenører, anlægsgartnere, brolæggere eller andre typer firmaer, der har specialiseret sig i at udføre anlægs- og belægningsprojekter. Det er naturligvis også muligt selv at stå for belægning, men det anbefales dog kun i forbindelse med gennemførelse af mindre opgaver inden for belægning som for eksempel anlæggelse af en terrasse, mindre indkørsel eller en havegang.


Det kræver nemlig en del erfaring dels at træffe de rigtige valg af belægning og efterfølgende at udføre opgaven, således at man ender med en god plan belægning, der lever op til de krav, som blandt andet Dansk Standard fremhæver i forhold til sikkerhed og slidstyrke.


Skal belægningen kunne tåle frost?


Hos Teknologisk Institut sætter man blandt andet fokus på kvalitet og holdbarhed vedrørende belægning. For eksempel kan det være hensigtsmæssigt at være opmærksom på følgende:


  • Kan belægningen modstå frost?

  • Kan belægningen tåle høje temperaturer?

  • Kan belægningen klare tunge køretøjer?

  • Opfylder belægningen kravene om CE-mærkning?


Står du med en udfordring inden for belægning?


Gratisbyggetilbud.dk samarbejder med en række eksperter inden for alle former for belægning, og vi står gerne til rådighed med konkrete råd og vejledning forud for dit næste anlægsprojekt, hvad end der er tale om belægning til en parkeringsplads eller måske blot en forskønnelse af haven med anlæggelse af en ny terrasse.


Vi kan naturligvis også hjælpe med at indhente et godt og konkurrencedygtigt tilbud fra kvalificerede fagfolk, så dit belægningsprojekt kan gennemføres til en fornuftig pris og i høj kvalitet.


Indsend opgave på gratisbyggetilbud.dk