Badeværelse

Mange mennesker drømmer om at bygge et stort og lækkert badeværelse. Tidligere hørte et badeværelse med som boligens ydmyge lokalitet, men det er i dag blevet et statussymbol, der med stolthed skal fremvises for gæster og naboer.
Inden du påbegynder opførelsen eller ombygningen af et badeværelse, er der en række formelle ting, du skal tage højde for. Hvis du bor i en ejer- eller andelsboligforening skal du først indhente tilladelse i boligforeningen, og bestyrelsen skal godkende byggeriet til dit kommende badeværelse. Først og fremmest for at sikre, at det nye badeværelse opføres håndværksmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med kravene i Byggeloven eller Planloven Hvis et badeværelse skal etableres inden for erhverv eller i etagebyggeri, skal badeværelset opføres efter bestemmelserne i Bygningsreglement 1995
Hvis du bor i Københavns kommune skal byggearbejder såsom nedtagning af væg, ændring af rørføring, opsætning af toilet samt etablering af badeværelse, anmeldes til Center for Byggeri Byggesagsafdelingen
Samtidig skal du være opmærksom på, at hvis der skal udskiftes eller opsættes stikkontakter ved etableringen af dit badeværelse, skal dette udføres af en autoriseret el-installatør.
Professionel hjælp til etablering af badeværelse
Når et badeværelse skal ombygges eller etableres helt fra bunden, kan inspirationen til det nye badeværelse komme fra flere uafhængige kilder, eksempelvis fra håndværkere. Håndværkerne kan rådgive om flisernes kvalitet, byggetekniske detaljer m.v. Ud over inspirationen fra de enkelte håndværkere kan du også indhente tilbud fra henholdsvis en murer, el-installatør og vvs-installatør.
Alternativt kan du overlade opførelsen af dit nye badeværelse til Gratisbyggetilbud, der sørger for at finde de bedst egnede håndværkere til dit badeværelsesprojekt.
Projekt badeværelse
Mange håndværkere har travlt med igangværende byggeprojekter og kan måske ikke sige ja til nye opgaver de første måneder. Derfor er den nemmeste løsning for etablering eller ombygning af badeværelse en totalentreprise, hvor en entreprenør sørger for de nødvendige tilladelser samt indhenter tilbud fra forskellige håndværkere, herunder murer, el-installatør og vvs-installatør. Entreprenøren sørger for koordineringen af den enkelte håndværker, og han har det samlede overblik over byggetekniske detaljer, lovmæssige krav og hvornår det endelige badeværelse står færdigt.
Huskeseddel til badeværelsesprojektet
Inden håndværkerne påbegynder arbejdet med et badeværelse er der flere ting at huske på. Derfor har vi udarbejdet en lille huskeseddel, du kan bruge til dit badeværelsesprojekt:
- Indhent de nødvendige tilladelser fra din kommune (se ovenfor)
- Indhent tilbud fra en murer, der kan komme med forslag til udformningen af badeværelset. Mureren kan rådgive om badeværelset skal opføres med gulvvarme, glasbyggesten, uglaserede mosaikfliser, marmor og lignende, og hvilke farver og nuancer som væg- og gulvfliser skal indeholde.
- Indhent tilbud fra en el-installatør, der kan hjælpe med installationer af el- arbejde i badeværelset, og samtidig sikre, at installationer udføres håndværksmæssigt og lovmæssigt forsvarligt.
- Indhent tilbud fra en autoriseret vvs-installatør, der kan sikre, at installationer for vvs-arbejder, herunder rør- og sanitetsinstallationer, følger de lovmæssige forskrifter.
- Tal også med andre håndværkere. En håndværker kender ofte en murer, el-installatør eller et vvs-firma, han kan anbefale.
Det færdige badeværelse
Når du har fået tilbud fra håndværkerne, og tilladelser fra myndighederne, varer det ikke længe, før du kan nyde synet af dit nye badeværelse.










