Termoruder

Termoruder er en rigtig god investering for miljøet og ikke mindst varmeregningen. Når du monterer nye termoruder af høj kvalitet, får du følgende fordele:
- God lysgennemstrømning
- Bedre varmefastholdelse i rummet
- Reduktion af varmeudgifter
- Reduktion af udefrakommende støj
- Bedre miljø ved nedbringelse af CO2 udslip.
Hvilke typer termoruder findes der?
Der findes faktisk en lang række forskellige typer termoruder, idet udviklingen frem mod mere energivenlige termoruder er gået hurtigt i de senere år. Der findes for eksempel termoruder som standardruder, gasruder, energiruder, solafskærmende termoruder og lydruder, og desuden et stabilt udvalg i buede termoruder, bly-termoruder, trådglasruder og emaljerede termoruder.
Termoruder indeholder to lag klar glas med et luftmellemrum. Ruderne er tæt samlet omkring en profil i enten aluminium eller galvaniseret stål. Profilen, der typisk kaldes afstandsprofilen, fås i mange forskellige størrelser og indeholder desuden et fugtabsorberende middel, der er i stand til at opsuge fugten i mellemlagets luft. Termoruden samles med brug af en fugemasse til sammenlimning af hele konstruktionen.
Hvad er en energi-termorude?
Energi-termoruden er nok den mest populære termorude i forbindelse med udskiftning af gamle termoruder eller montering af helt nye eksempelvis i ældre byggerier. Energistyrelsen lancerede i 2004 en kampagne sammen med blandt andet Glasindustrien og Glarmesterlauget i Danmark, med det formål at øge andelen af energiruder for derved at reducere CO2 udslippet og skåne miljøet.
Der er også etableret en energimærkningsordning for vinduer og ruder, så forbrugerne kan få hjælp til at vælge den mest energirigtige løsning, når der skal monteres nye termoruder i boligen eller på kontoret.
Termoruder der passer ind i arkitekturen
Hvis du for eksempel er den lykkelige ejer af et gammeldags bondehus og ikke synes, at det vil passe særligt godt ind med moderne termoruder, så findes der heldigvis mulighed for at købe og montere de såkaldte buede termoruder. Disse termoruder har glas, der buer ud af for at efterligne de klassiske sprossede bondehusvinduer.
Er termoruder gode i forbindelse med støjdæmpning?
Hvis støjdæmpning er en af de særlig vigtige faktorer i forbindelse med montering af nye termoruder, skal du være opmærksom på, at det er vigtigt at overveje typen af støj, idet forskellige lyde har forskellige frekvens og derfor er der stor forskel på eksempelvis trafikstøj, larm fra en lufthavn og legende børn. Der findes forskellige typer lydruder afhængig af typen af støj, som skal dæmpes. Samtidig skal du være klar over, at selve karmopbygningen omkring termoruderne også er vigtig for en optimal støjdæmpning.
Hvor meget kan jeg spare med termoruder?
Det er umiddelbart svært at sige, hvor meget man kan spare ved montering af energivenlige termoruder, idet besparelsen afhænger af husets størrelse, rudeareal og opvarmningsform. Hos Energivinduer har man udarbejdet en simpel besparelsesberegner, der kan udregne, hvor meget du kan spare ved brug af termoruder.
Hvor får jeg mere at vide?
Gratisbyggetilbud.dk hjælper med råd og vejledning, og vi kan også være behjælpelige med at finde en glarmester med den fornødne viden om energirigtige termoruder til dit næste projekt.








