Porttelefon


Indsend opgave på gratisbyggetilbud.dk

En porttelefon, også kaldet en dørtelefon, installeres typisk i boligejendomme og kontorbygninger for at forbedre sikkerheden i forhold til at undgå, at uvedkommende kan opnå nem adgang til bebyggelsen.


En porttelefon har typisk følgende grundlæggende funktioner:



  • Dørlås, det vil sige aktivering af låsemekanisme

  • Opkald til beboere og/eller kontorer

  • Samtaleanlæg mellem beboer og besøgende

  • Åbning af døren for besøgende


En porttelefon installeres grundlæggende med to separate enheder, hvor den ene placeres ved den eller de indgangsdøre, som skal sikres med adgangskontrol. Den anden i form af et samtaleanlæg i de enkelte lejligheder eller kontorer, hvor fra adgangen til bygningen skal kunne kontrolleres.


Hvornår har man brug for en porttelefon?


En porttelefon er særdeles velegnet til alle former for bygninger, hvor mange mennesker færdes hver dag og hvor der er en risiko for tyveri, indbrud, hærværk og lignende, hvis uvedkommende med et uhæderligt ærinde opnår adgang til ejendommen. En porttelefon er for eksempel en meget kærkommen ekstra sikkerhed for mange ældre mennesker, der typisk er en udsat gruppe over for tricktyveri.


Hvilke krav skal man stille til en porttelefon?


Ud over at porttelefonen naturligvis skal understøtte de helt basale funktioner vedrørende adgangskontrol og samtaleanlæg, er det også vigtigt, at man investerer i en porttelefon, der er robust og forberedt til enhver slags vejr. Man kan eksempelvis købe en porttelefon, der er fremstillet i hærdet aluminium med et tastatur, der er beskyttet mod hærværk, således at porttelefonen kan få en lang levetid. Herudover er betjeningsvenlighed vigtigt, og det er ligeledes praktisk med en veloplyst porttelefon. Hvis en porttelefon skal være særligt handicapvenlig kan det betale sig at besøge Hjælpemiddelbasen, hvor man kan læse om handicapvenlige porttelefoner.


Hvad koster det at installere porttelefon?


Der findes mange forskellige typer porttelefon-anlæg at vælge imellem, og prisen afhænger naturligvis af mærke og kvalitet. Herudover er størrelsen af bygningen i form af antal lejemål (antal svarstationer) og adgangsdøre ligeledes et væsentligt element i prisen på installation af porttelefon. Endelig skal prisen på arbejdstiden for den el-installatør, der skal stå for den praktiske del af installationen at porttelefon-anlægget naturligvis også medregnes i den samlede pris.


En porttelefon kan benyttes i stedet for en nøgle


Der findes porttelefoner på markedet, der kan anvendes i stedet for en nøgle, når der ønskes adgang til en bygning. Beboeren eller medarbejderen kan på disse typer porttelefoner taste en kode, der aktiverer dørlåsen eller på de mest avancerede anlæg kan låsen aktiveres ved en fingeraftrykslæser placeret på selve porttelefonen.


Skal jeres ejendom have installeret porttelefon?


Det er en rigtig god ide at se sig godt for ved valg af porttelefon, idet der er et bredt udvalg på markedet. Samtidig er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke krav man helt præcist har til sin nye porttelefon med hensyn til adgangssikkerhed og avancerede funktioner. Her kan Gratisbyggetilbud.dk være behjælpelig med råd og vejledning. Som en del af vores service kan vi videreformidle tilbud fra kompetente el-installatører, der står for montering og opsætning af jeres nye porttelefon-anlæg.


Indsend opgave på gratisbyggetilbud.dk