Gasfyr

I de senere år er gasfyr blevet mere og mere populære i danske boliger, der typisk udskifter ældre oliefyr med et nyt og moderne gasfyr. Motivationen for at skifte til et gasfyr er typisk at opnå en bedre varmeøkonomi samt en lavere miljøbelastning, idet naturgas dels er billigere end olie, men også er skånsomt for miljøet.
Der findes mange fordele ved at investere i et moderne gasfyr, for eksempel:
- Et kondenserende og miljøvenligt gasfyr er driftsikkert og kompakt
- Et gasfyr kan installeres i et veldesignet skab, så det falder godt ind i hjemmet og er let tilgængeligt for justeringer
- Et gasfyr fås med klimaanlæg, der kan fastholde en ensartet temperatur i hele hjemmet med en optimal virkningsgrad.
Bedre forbrænding med gasfyr
Den store fordel ved de nyeste gasfyr, også kaldet naturgasanlæg, er, at de har en elektronisk styret forbrænding, der sikrer en optimal udnyttelse af den indkøbte gas. Prisen for naturgas og olie er den samme, men da forbrændingen af gas er langt mere effektiv end for olie, kan der typisk opnås en reduktion af omkostningerne på varmekontoen med op til 10-15 %. Det er dog vigtigt at få kontrolleret, hvad det vil koste at skifte til et gasfyr, idet de eksisterende gasrør og installationer muligvis ikke kan anvendes, hvorfor der skal investeres i en udskiftning af disse.
Naturgas er ligeledes en billigere opvarmningsmetode end el-varme, hvilket du kan læse mere om hos Elsparefonden. På Elsparefondens hjemmeside finder du også et regneeksempel, der viser, hvor meget du kan spare. En af årsagerne til besparelsen skal også findes i, at flere gasfyr indeholder en modulerende cirkulationspumpe, der automatisk skruer op og ned for forbrændingen og derved sikrer et lavere elektricitetsforbrug.
Du kan også besøge hjemmesiden hos Naturgas Midt-Nord, der har flere gode råd til både bolig- og erhvervskunder.
Et gasfyr skal vedligeholdes
Det er vigtigt med en regelmæssig vedligeholdelse af et gasfyr, når det gælder hensynet til både sikkerhed og fortsat god driftsøkonomi. Det er eksempelvis muligt at indgå en aftale med et gasselskab eller en vvs-installatør, der blandt andet gennemgår og kontrollerer gasfyret én gang om året.
Overvejelser om gasfyr i forbindelse med installation
Hvis du eksempelvis har valgt at omlægge fra oliefyr til gasfyr, skal du være opmærksom på, at en del af installationsprocessen for et nyt gasfyr kan være at opgrave den gamle olietank og sørge for bortkørsel af olietank og kedel. Herudover kan det være nødvendigt med en omlægning af den eksisterende rørføring og aftræk.
Overvejer du et gasfyr?
Hvis du ønsker, at boligens vand skal opvarmes fra gasfyret, kan der hentes hjælp og vejledning hos en autoriseret vvs-installatør med speciale i gas, eller her hos os på Gratisbyggetilbud.dk.
Det betyder, at hvis du netop nu står og overvejer en omlægning til gasfyr og naturgas, kan vi altid være behjælpelige med gode råd om, hvad du skal være opmærksom på.










