Vvs-installatør


Indsend opgave på gratisbyggetilbud.dk

En vvs-installatør arbejder med installationer af rør i forbindelse med vand, varme og sanitet, heraf navnet vvs.
Som vvs-installatør udfører man blandt andet vvs-arbejde i private boliger, kontorer, boligforeninger, sygehuse, storcentre og virksomheder.


I gamle dage var jobbet som vvs-installatør forbundet med navne som rørlægger, blikkenslager og vvs-mand. Betegnelserne bruges stadig den dag i dag, og faget som vvs-installatør har da heller ikke ændret sig markant.
Datidens vvs-installatører foretog også installationer med vand, varme og afløb samt udførte arbejde med ventilationssystemer og gasinstallationer.


Hvad kan en vvs-installatør?


Arbejdsopgaverne som vvs-installatør er bredtfavnende. Lige fra opsætning af håndvaske, udskiftning af rør og armaturer samt installation af pumper, gaskedler og varmefyringsanlæg. En vvs-installatør kan ligeledes lægge rør ind til toilet, bad, køkken og bryggers og dermed udføre vvs-arbejde som for eksempel montering af emhætte i køkken, installering af rør og/eller slanger til brusekabine samt indplacering af vaskemaskine, opvaskinemaskine og tørretumbler i bryggers.


En vvs-installatør betegnes af mange som en rigtig handyman, der kan arbejde med installationer, vedligeholdelse og forskellige reparationer af pumper, varmtvandsbeholdere, køleudstyr m.v. Desuden kan vvs-installatøren installere gulvvarme på badeværelset eller istandsætte husets nedløbsrør.


Du kan for øvrigt læse mere om faget som vvs-installatør på TEKNIQ Installatørernes Organisation.


Vvs-installatør med speciale


Som vvs-installatør kan man have et speciale inden for vvs-området. Det kan for eksempel være som energimontør, der installerer varmeanlæg i boliger samt monterer kedler til oliefyr, gasfyr og fjernvarme samt solvarmeanlæg og varmepumper.


Et andet speciale inden for vvs-installatører er de såkaldte ventilationsmontører, der tilpasser rør og samlestykker til klima- og ventilationsanlæg. Som ventilationsmontør arbejder man også med analyser og målinger af klimaforhold.


Industrirørmontør hedder et tredje speciale inden for vvs-faget. Industrirørmontøren arbejder hovedsagelig med pumper, kedler og beholdere til varmefyringsanlæg og industrianlæg.


Vvs-installatør med autorisation


Flere og flere forsøger at lave vvs-arbejde på egen hånd, og det er faktisk tilladt at udføre dele af arbejdet selv, for eksempel må man gerne udskifte pakninger, vandhaner samt håndvaske med synlig vandlås m.v.
Til gengæld kan det være en fordel at vælge en autoriseret vvs-installatør, da det er din garanti for at arbejdet udføres lovmæssigt forsvarligt.


Hos forsikringsbranchen stiller man høje krav til udførelse af vvs-arbejde, idet det kan koste forsikringsselskaberne mange penge, hvis der opstår en vandskade i boligen. Derfor anbefaler branchen, at alle ombygninger i boliger, virksomheder og andre ejendomme med hensyn til vvs, altid udføres af en autoriseret vvs-installatør.


Hos Sikkerhedsstyrelsen kan man læse mere om den gældende lov angående gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger.


Hvis du er i tvivl om, hvad du må og ikke må, bør du kontakte en autoriseret vvs-installatør eller et vvs-firma, der kan fortælle mere om de lovpligtige krav til vvs-arbejde.


Hvilken vvs-installatør skal jeg vælge?


Valget af den rette vvs-installatør kan være vanskeligt. Heldigvis kan vi hos Gratisbyggetilbud.dk formidle kontakten til en vvs-montør eller et vvs-firma, der kan løfte din opgave vedrørende vand, varme eller sanitet.


Vi står desuden til rådighed med gode råd og vejledning, hvis du har spørgsmål om vvs-arbejde eller lignende.


Indsend opgave på gratisbyggetilbud.dk