Murer

En murer er en håndværker, der udfører opmuring af mure og skillevægge. Faget som murer er et af de ældste håndværk, man kender til. Tilbage i oldtidens Ægypten brugte man teglstensbygninger af ler, og i Middelalderen vandt murerfaget stor respekt på grund af murermestrenes kyndige murerarbejde og ikke mindst som følge af murerens arbejde med billed- og stenhuggeri, der dengang var en del af erhvervet som murer.
Til trods for murerarbejdets store udbredelse nu om dage, har murerens arbejde med det grundlæggende håndværk som traditionelt tegnstensbyggeri og med murerredskaber som ske, murhammer, vagebræt og lod, ikke ændret sig markant siden middelalderen. Dog bruges der i dag moderne redskaber såsom cementblandemaskiner, byggekraner og hejseværk, der aflaster murerne i deres arbejde.
Hvilke arbejdsopgaver udfører en murer?
Ud over opmuring af ydermure og vægge laver en murer også facadearbejde, opsætning af fliser samt tagarbejde, herunder dækning af tage med plader eller teglsten. Samtidig kan en murer også bistå ved reparationer, nybyggeri samt ved tilbygning af huse.
En murer lægger ikke kun mursten i lag med mørtel imellem. Som murer bruger man også en del tid på overfladebehandle rå mure med eksempelvis puds. Andre murere har specialiseret sig i lægning af gulve med klinker eller mursten, deriblandt murerarbejde med flisegulve og terrazzogulve ved nybygning eller ombygning af badeværelser.
En murer får typisk assistance fra en murerarbejdsmand i det daglige arbejde. Som murerarbejdsmand bistår man murersvendene med at opstille stilladser, forberede byggepladsen til det kommende murerarbejde samt hente materialer, murredskaber og lignende.
Hvordan bliver man murer?
Uddannelsen som murer er en blanding af gamle håndværkstraditioner og nye teknikker. På mureruddannelsen lærer man at betjene forskellige maskiner, der bruges i arbejdet. Inden man bliver færdiguddannet som murer får man et indblik i det grundlæggende murerhåndværk, og man får en række fundamentale redskaber til at kunne reparere ældre byggeri og arbejde effektfuldt med nybyggeri.
Mureruddannelsen hører ligesom andre erhvervsuddannelser under Undervisningsministeriet. På Undervisningsministeriets hjemmeside finder du blandt andet vejledninger om uddannelsen og erhvervet som murer.
På en anden hjemmeside Elevplan beskrives det nærmere forløb i uddannelsen som murer. Mureruddannelsen varer 3 år og mellem 5 og 11 måneder.
Hos Retsinfo kan du i øvrigt finde en bekendtgørelse om uddannelsen til murer.
Flere murersvende begynder som selvstændige erhvervsdrivende, dvs. som murermestre, mens andre videreuddanner sig til byggeingeniør eller byggekonstruktør.
Som murer kan man få arbejde i et murerfirma eller hos en entreprenør. Desuden er der mulighed for at arbejde som murerformand, der skal deltage i byggemøder og har ansvaret for planlægningen af murernes arbejde.
Murer til dit næste byggeprojekt?
Hvis du står over for et større murerprojekt med for eksempel facaderenovering eller etablering af badeværelse, har det stor betydning, at man vælger den rigtige murer fra starten. Du kan for eksempel kontakte en murermester eller et murerfirma, der kan hjælpe dig med opgaven.
Men du kan selvfølgelig også rette henvendelse til Gratisbyggetilbud.dk, der på en seriøs og professionel måde vil guide dig frem til den bedste løsning vedrørende tilbud fra en murer.










