Maler

En maler er en håndværker, der behandler overflader ved at male eller lakere. Maler er egentlig en bred betegnelse, der dækker over flere retninger inden for faget, hvor man blandt andet kan specialisere sig som bygningsmaler, vognmaler, skibsmaler, dekorationsmaler m.f.
De fleste danskere har skiftet bekendtskab med malerfaget, for eksempel ved at man selv har malet stuen eller børneværelset. En del har også prøvet kræfter med at lasere og effektmale i hjemmet. Effektmaling bruges blandt andet til overfladebehandlinger i forbindelse med maling af vægge, effekter og møbler. Og endelig er der dem, der har kontaktet et professionelt malerfirma eller malermester, der har afgivet tilbud på forestående malerarbejde.
Hvad kan en maler hjælpe med?
En maler hjælper med malerarbejde såvel indendørs som udendørs. Arbejdsopgaverne indendørs for en maler tæller blandt andet maling af vægge, lofter og paneler samt lakering af gulve. Som maler får man også opgaver, hvori forskellige former for opsætning af vægbeklædning indgår. Det kan være alt lige fra tapetsering til opsætning af glasvæv, filt og lignende. Ud over traditionelt malerarbejde kan en maler også udføre reparationer af vægge og lofter.
Malerarbejde, som foregår udendørs, kan bestå i at male overflader på træværk, pudsede mure, plankeværker, carporte og flagstænger. Mange malere beskæftiger sig med vinduesmaling, hvor der arbejdes med særlige materialer, der kan beskytte vinduerne mod kulde og kraftige storme.
Malerens specialopgaver
Vinduesmaling er en disciplin inden for malerfaget, hvor man som kyndig maler skal være påpasselig med at benytte den rigtige imprægneringsolie, hvor der er bart træ. Derudover et det malerens opgave at sørge for, at der altid bruges afdækningstape for at undgå maling på hængsler og beslag.
En maler kan ligeledes udføre specialopgaver som afrensning af graffiti, renovering af facader samt sprøjtemaling af tage.
Maling til mesterpris
De malere du hyrer til at male eller tapetsere din bolig har tit aftaler med leverandører af maling, der betyder, at du kan få malingen til en mere fornuftig pris, end hvis du skulle have købt den i det lokale byggemarked.
Flere malerfirmaer reklamerer med, at man kan købe maling til mesterpris, hvis man får udført malerarbejdet hos dem. Som hovedregel er det altid vigtigt at kigge efter en maler eller et malerfirma, der har de nødvendige kompetencer.
Hvordan bliver man maler?
Uddannelsen som bygningsmaler, som er den egentlige arbejdsbetegnelse, tager 3 år og 6 måneder.
Under uddannelsesforløbet som maler lærer man om materialer, farve og stil. Samtidig får man et kendskab til malerens daglige arbejde med hensyn til forskellige påføringsteknikker og håndværksmetoder.
På Elevplan kan du finde flere oplysninger om maleruddannelsen.
Du har endvidere mulighed for at søge om optagelse til maleruddannelsen via Optagelsesportalen.
Maler til dit projekt?
Malerarbejde er et af de arbejdsfelter, som mange selv prøver kræfter med. Men det er ikke altid resultatet lever op til forventningerne. Derfor kan det være en god idé at kontakte en fagmand, for eksempel en erfaren maler eller malermester. Maleren kan rådgive om farvesætninger og vejlede om den rigtige maling til vægge og træværk samt give gode fif til pensler, ruller, tilbehør og eventuelt andet værktøj.
Hos Gratisbyggetilbud.dk står vi altid til rådighed for at give svar på dine spørgsmål vedrørende malerarbejde.










