Elektriker

En elektriker er en håndværker med speciale i arbejde med elektriske installationer. Arbejdet for en elektriker omfatter eksempelvis kabling, opsætning af stikkontakter, reparation af elektriske installationer samt installation af dørtelefoner.
I de senere år er billedet af den traditionelle elektriker med skruetrækker i baglommen blevet ændret noget i takt med at samfundet bliver mere og mere automatiseret og der stilles højere krav til elektrikerens kunnen for eksempel i forhold til computere og datakommunikation.
Hvad kan en elektriker hjælpe med?
En elektriker er en vigtig håndværker både i forhold til nybyggeri og vedligeholdelse af el-installationer i private hjem. I forbindelse med nybyggeri skal en elektriker planlægge den nye bygnings el-installationer, og i det private hjem er en autoriseret elektriker påkrævet til udførelse af installationer, der skal opfylde regler omkring sikkerhed.
Man har lov til selv at udføre småarbejder såsom opsætning af lamper og udskiftning af afbrydere og stikkontakter, men man skal have fat i en autoriseret elektriker eller el-installatør, når der skal udføres arbejde på den faste installation som eksempelvis opsætning af nye stikkontakter og lampeudtag. Herudover skal man være opmærksom på, at alt udendørs el-arbejde skal udføres af en elektriker.
Autoriserede elektrikere og el-installatører er desuden medlem af TEKNIQ.
Hvordan bliver man elektriker?
Uddannelsen som elektriker foregår på en af Danmarks Tekniske Skoler.
På elektrikeruddannelsen kan man i dag vælge mellem fem specialer:
- Installationsteknik – arbejde med lysinstallationer både i private hjem og kontorbygninger.
- Styrings- og reguleringsteknik – arbejde med installation, programmering og vedligeholdelse af automatiske anlæg.
- Kommunikationsteknik – arbejde med installation af data- og teleanlæg, programmering af telefoncentraler m.v.
- Bygningsautomatik – arbejde med store intelligente installationer til styring af lys, adgangskontrol og sikkerhed.
- Elmontør – arbejde med grundlæggende håndværksopgaver som for eksempel lys-, kraft- og motorinstallationer. Elmontør er det korteste af de fem specialer.
Du kan læse meget mere om uddannelsen som elektriker hos Dansk El-forbund.
Efter at have gennemført grunduddannelsen som elektriker kan man vælge at videreuddanne sig eksempelvis som el-installatør, der arbejder med planlægning, ledelse og udførelse af installationsarbejde både i forbindelse med større byggeprojekter og mindre opgaver i private hjem. El-installatøren er ansvarlig for, at de gældende regler vedrørende arbejde med el-installationer bliver overholdt.
Hvor arbejder en elektriker?
En elektriker kan både få beskæftigelse i den private og den offentlige sektor.
Mange elektrikere arbejder hos el-installationsvirksomheder, der har specialiseret sig i udførelse af alle former for el-arbejde, mens andre elektrikere får ansættelse hos store erhvervsvirksomheder eller offentlige institutioner, der har et kontinuerligt behov for at have en elektrikerstab til rådighed til installations- og vedligeholdelsesarbejde.
Gratisbyggetilbud.dk kan finde en elektriker
Uanset om du står over for udfordringen med et større nybyggeri eller en mindre vedligeholdelsesopgave i hjemmet, er en dygtig elektriker en vigtig samarbejdspartner med henblik på at sikre, at el-installationerne bliver håndteret professionelt og i henhold til de gældende regler med hensyn til sikkerhed.
Gratisbyggetilbud.dk kan hjælpe med at finde en elektriker til udførelse af el-arbejde i forbindelse med dit næste byggeprojekt eller lignende.










